Prepping

Myndighedernes anbefalinger til hjemmeberedskab

De danske myndigheder opfordrer privatpersoner og husstande til at have et grundlæggende beredskab, så de kan klare sig selv i mindst tre døgn, hvis en krisesituation opstår. Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler følgende:

• Min. 3 liter vand pr. person pr. dag samt mad, der kan holde sig uden køl og som kræver minimal tilberedning.
• En plan for, hvordan I som husstand vil agere, hvis el, vand eller kommunikation svigter.
• Udstyr som, batteridrevne radioer, lommelygter, powerbanks, batterier, generatorer, forlængerledning, kølebokse, brændstof/benzindunke, gasflaske eller gasdåse, brandslukker, brandtæppe, renseservietter og en førstehjælpskasse og ikke mindst medicin, så er I godt rustet til at klare de første timer og dage selv.
• Opbyg beredskabet stille og roligt: Det er ikke et krav at købe alt på én gang, men at man løbende tager tiltag for at være bedre forberedt.

Ved at følge disse anbefalinger bidrager I som husstand ikke kun til jeres egen sikkerhed, men også til at frigøre kapacitet hos myndighederne, så hjælpen kan nå ud til dem, der har størst behov.

Din prepping-plan i tre trin

Vi har lavet en gennemarbejdet guide til, hvordan du får styr på prepping, så du ikke selv behøver at planlægge det hele. Der er nemlig mange ting at holde styr på. Vi har gjort det overskueligt for dig:

Trin 1: Identificér dine risici

Start med at overveje følgende: Hvilke udfordringer er realistiske for dig og din husstand? Er det strømsvigt, oversvømmelse, langvarig storm, eller noget helt tredje? 

Ved at identificere scenarier, der kan ramme jeres område, kan du målrette dit beredskab derefter. Lav en simpel plan for, hvor I samles, hvordan I kommunikerer, og hvem der gør hvad i tilfælde af nødsituation.

Trin 2: Saml dit hjemmeberedskab bestående af mad, vand og energi

1. Hav minimum 3 liter vand pr. person pr. dag, og sørg for at have til mindst 3 døgn.
2. Sørg for at have langtidsholdbare fødevarer, som konserves eller frysetørret mad, der kræver minimal tilberedning og ikke bliver dårligt.
3. Hav styr på energi og lys – tænk batterier, powerbanks, solcelle­oplader. Så kan I have strøm og lys, selv når nettet svigter.

HUSK at dit beredskab er ikke statisk. Rotér mad og vand – brug det i hverdagen og erstat det løbende.

Trin 3: Vedligehold med små, realistiske vaner

Når hverdagen kører med arbejde, skole, fritidsaktiviteter og alt det indimellem, er der sjældent tid til store gennemgange eller øvelser. Derfor handler det tredje trin i prepping om noget langt mere overskueligt: små, løbende vaner, der sikrer, at jeres beredskab altid fungerer.

Sæt fx én dag om foråret og én dag om efteråret af til et hurtigt tjek. Det behøver ikke tage mere end 10–15 minutter: Kig udløbsdatoer igennem, oplad powerbanks, udskift batterier og fyld eventuelt vand- og madlagre op. Det er alt. 

Hvis I har børn, kan man inddrage dem på en helt udramatisk måde – for eksempel ved at lade dem vælge et par nye snacks til beredskabet eller hjælpe med at lægge tingene på plads.

Pointen er, at vedligehold ikke skal være en stor øvelse. Det handler blot om at sikre, at de ting, du allerede har investeret i, virker, hvis uheldet er ude. Små skridt, få gange om året, er nok til at holde et solidt beredskab kørende.

Hvad gør du, når en krise opstår?

Hvordan skal du reagere i en krisesituation? Det afhænger selvfølgelig af, hvad der præcis sker. Nogle situationer kræver, at du handler hurtigt, mens andre handler mere om at følge udviklingen og være klar, hvis forholdene ændrer sig. Det kan være alt fra voldsomt vejr og strømafbrydelser til forurening, epidemier eller sikkerhedsmæssige hændelser.

Når du har fået et overblik over situationen, kan følgende råd hjælpe dig godt på vej:

• Hold dig orienteret via radio, tv eller myndighedernes digitale kanaler.
  
  
• Vurder information kritisk, og følg kun vejledninger fra troværdige kilder som myndigheder og anerkendte medier.
  
  
• Ring efter hjælp, hvis du eller andre er i direkte fare.
  
  
• Søg indendørs, hvis der lyder varslingssirener, eller hvis myndighederne anbefaler det.
  
  
• Tjek til familiemedlemmer og naboer, der kan have brug for støtte, især ældre eller sårbare personer.
  
  
• Vær ekstra opmærksom, hvis du bevæger dig udendørs, særligt ved storm, oversvømmelser eller mistanke om forurening.
  
  
• Hold telefonen opladet, så du kan foretage eventuelle nødopkald, hvis situationen udvikler sig.
  
  
• Gennemgå dit hjemmeberedskab, og brug det efter behov, så du har mad, vand og lys til rådighed, så længe krisen varer.
  
  

Du kan altid finde de officielle anbefalinger og detaljerede råd til håndtering af specifikke kriser på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor der løbende opdateres med information om alt fra vejrvarsler til kemiske udslip og oversvømmelser.

Nøgleudstyr til dit hjemmeberedskab

Her er nogle af de vigtigste udstyrs-kategorier, som du bør overveje:

1. Langtidsholdbar mad/nødforsyning, fx frysetørret måltid, konserves og lignende.
2. Vandbeholdere og vandrensning, fx vanddunke og filtreringssystemer. Hos JNF forhandler vi dunke til vand og benzin, til opbevaring af vand samt benzin til din nødgenerator.
3. Lys og energiløsninger, fx solcelle­opladere, powerbanks og LED­-lamper. Vi tilbyder boostere og ladere til batterier.
4. Kommunikation og information, fx nødradio, batteridrevet radio og walkie­-talkie. Hos JNF har vi Akku radioer fra Milwaukee, Metabo og Hikoki.
5. Værktøj og sikkerhed, fx multitool, lommelygte og tæpper/soveposer til kolde perioder. Hos os finder du lys og lygter, samt knive.
6. Førstehjælp og medicin, fx førstehjælpskit, plaster­ og medicinpakke, samt brandslukkere, renseservietter mm... Se vores udvalg af førstehjælpsudstyr her.

Det vigtigste er, at du vælger udstyr, som passer til din husstand og dit hjem, og at du ved, hvordan det bruges. Hvis du er i tvivl om funktionen ved nogle af de produkter, som vi hos JNF forhandler, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Sådan kommer du i gang med prepping

Prepping skal ikke være overvældende. Start med små skridt. 

Sæt dig som mål at kunne klare dig 3 døgn, altså 72 timer, uden ekstern hjælp. Så har du et realistisk og håndterbart udgangspunkt. Udvælg også 2-3 essentielle ting at købe i første omgang – fx en god powerbank eller solcelleoplader, en vanddunk og nogle konserves eller frysetørrede måltider. Når du har de basale ting på plads, kan du bygge videre med mere avanceret udstyr og længere forsyninger. Sørg desuden for at lave rutiner, som nævnt tidligere i artiklen. Du kan fx hver 6. måned tjekke dit lager for udløbsdatoer. 

Prepping uden at skræmme børnene

Når man taler om prepping i en familie med børn, kan det være en balance mellem at forberede sig ansvarligt og samtidig undgå at skabe bekymringer. Børn har brug for tryghed, og derfor anbefaler eksperter, at man inddrager dem på en rolig, praktisk og alderssvarende måde.

Forklar, at et hjemmeberedskab er lidt som at have cykelhjelm på eller sikkerhedssele i bilen – man håber aldrig, man får brug for det, men det er godt at være klar. 

Gør gerne forberedelserne til noget naturligt og lavpraktisk: Lad børnene hjælpe med at vælge nogle af de madvarer, der skal i beredskabet, eller lad dem pakke en lille taske med personlige ting, de ville tage med ved en nødsituation.

Undgå detaljerede beskrivelser af potentielle kriser. Fokusér i stedet på, at prepping handler om at være gode til at passe på hinanden. Denne tilgang hjælper børnene med at forstå formålet uden at føle sig bange og giver hele familien en følelse af tryghed og fælles styrke.

Husk også dine dyr

Når man forbereder sit hjemmeberedskab, er det vigtigt ikke kun at tænke på sig selv og familien – men også på de dyr, der er en del af husstanden. Kæledyr og husdyr er lige så afhængige af vand, foder og tryghed som os mennesker, og de bliver hurtigt sårbare i en krisesituation. Derfor anbefaler myndigheder og dyreværnsorganisationer, at man inkluderer dyrene i sin kriseplan.

Det betyder bl.a.:

• foder til flere dage og gerne af den type, dyret allerede spiser.
• vand til dit kæledyr, da den samme tre-døgns regel gælder her.
• medicinske behov som fx fast medicin, loppe-/flåtmidler eller særlige kosttilskud.
• transportmuligheder som bur, transportkasse eller sele, hvis I skal kunne flytte jer hurtigt.
• tryghedsudstyr som tæpper, legetøj, godbidder, som kan holde dyret roligt i en uvant situation.

Ved at tænke dine dyr ind i beredskabet sikrer du, at hele husstanden kan komme trygt gennem en krise – og du undgår, at du i sidste øjeblik står uden mulighed for at skaffe det, de har brug for.

Brug for vejledning til prepping? Kontakt os

Prepping handler ikke om at være paranoid. Tværtimod. Det handler om at være forberedt. Ved at have en plan, de rette forsyninger og det nødvendige udstyr, giver du dig selv og dine nærmeste god mulighed for at håndtere situationer, hvor hverdagen pludselig vender.

Hos JNF står vi klar til at hjælpe med relevante produkter og rådgivning, så du kan bygge et beredskab, der passer til dig. Start i dag – og skab tryghed for fremtiden.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om prepping

Hvorfor skal jeg preppe, når jeg bor i Danmark?

Selvom vores infrastruktur er robust, er vi ikke immune over for kriser – fx storme, oversvømmelser, cyberangreb eller længerevarende strømafbrydelser. Prepping er ikke panik – det er ansvarlighed og tryghed.

Hvor mange dage skal jeg kunne klare mig?

Minimum 3 døgn. Dette er også myndighedernes anbefaling. 

Hvad er det vigtigste udstyr?

Vand, mad, energi/lys, kommunikation og sikkerhed er de fem nøgleområder. Hvis de er dækket, har du et solidt grundlag.

Er prepping kun for eksperter eller “preppere”?

Nej. Prepping handler om at være realistisk og handlekraftig. Selv med et mindre budget, fx som studerende, og begrænset plads, kan du have et effektivt beredskab. Det handler ikke om bunkere og panik, men om ro, kontrol og ansvar.